Måling af konditallet er ofte en væsentlig del af en sundhedsprofilering. Problemet med kondital er imidlertid, at vægten indgår som en del af beregningen. Det betyder i praksis, at stort set ingen overvægtige vil få tildelt et godt kondital, selv om de faktisk er i god form.
Her gives en alternativ beregningsmetode og beregner, som løser problemet.
Dels er det urimeligt overfor overvægtige som faktisk motionerer meget og dels er det et problem i forhold til at kunne give optimal rådgivning om livsstilsændringer.
Kort fortalt, så er løsningen at man udregner konditallet med den vægt, personen ville have såfremt vedkommende var normalvægtig - her sat til den vægt, der giver et BMI på 23. Dette kondital kaldes derfor "Kondital ved index 23". Nedenfor følger en længere teoretisk udredning af baggrunden, men først en beregner.
Kondital ved Index23
Vi anbefaler, at alle der beskæftiger sig med konditionstestning i relation til sundhed inddrager denne værdi i tilbagemeldingen til de testede.
Uddybende forklaring (mest for fysiologi-nørder)
Det normale kondital beregnes ved at man dividerer den maksimale iltoptagelse med kropsvægten. Konditallet kommer derved til at sige noget om hvor stærk en "kredsløbsmotor" man har i forhold til hvor stor en krop der skal flyttes. Dette er rimeligt nok ved vurdering af præstationsevne, men det er et problem ved sundhedsprofilering, fordi at man ikke får et tal for konditionen, som er adskilt fra vægten.
I en rådgivningssituation vil man f.eks. kunne komme ud for en overvægtig der motionerer meget, men som spiser forkert. Hvis man kigger på det dårlige kondital og den høje vægt er det nærliggende at rådgive vedkommende til, at der både skal motioneres mere og spises sundere, men i virkeligheden ville den relevante vejledning være, at der udelukkende skulle fokuseres på sundere kost. Vi har derfor brug for målinger der objektivt vurderer kondition og vægt adskilt.
Konditallet som begreb opstod på et tidspunkt, hvor svær overvægt ikke var så et udbredt problem, som det er i dag. Når de fleste mennesker er normalvægtige giver det rimelig mening at normalisere den maksimale iltoptagelse med kropsvægten, således, at man kan sammenligne personer med forskellig størrelse. Specielt også hvis fokus er på præstationsevne i forhold til løb og lignende.
Konditallet har faktisk altid været "uretfærdigt" i forhold til tunge personer, således at det er sværere at opnå et højt kondital hvis man er tung - også selv om man er atlet. Det har derfor tidligere været foreslået, at man udregnede et kondital, hvor man dividerer med vægten opløftet til f.eks. 0,67 eller 0,71, således at vægten bliver en mindre betydningsfuld faktor. Dette løser dog ikke problemet med at vurdere kondition i forhold til sundhed, da vægten stadig er den faktor der normaliseres med.
En bedre løsning er at normalisere med fedtfri masse i stedet for total kropsvægt. Problemet er her, at det er behæftet med meget stor usikkerhed at fastslå en persons fedtprocent medmindre der anvendes dyrt måleapparatur (f.eks. DEXA-scanner).
Kondital ved index 23
En god og anvendelig løsning vil være at anvende højden i stedet for vægten når den maksimale iltoptagelse skal normaliseres til kropsstørrelsen. Hvis man følger de teoretiske principper for skalering, så skal den maksimale iltoptagelse divideres med højden i anden potens. Herved vil man komme frem til en form for aerobt index, men da dette index ikke umiddelbart vil give mening for almindelige mennesker vil en mere pædagogisk tilgang være at beregne dette index, så det svarer til det kondital man ville have, såfremt man var normalvægtig (BMI = 23).
Princippet i denne beregning er, at den maksimale iltoptagelse (målt med en test) divideres med den vægt man ville have, såfremt man havde et BMI på 23. Dette vægt-uafhængige kondital kan man slå op i de tabeller der bruges for det almindelige kondital og dermed få en vægt-uafhængig vurdering af konditionen i forhold til alder og køn.
På formel ser det således ud:
Kondital ved index 23 er kort sagt en beskrivelse af en persons relative kredsløbskapacitet i forhold til det potentiale som den medfødte kropsstørrelse giver. Kondital ved index 23 er derfor et hensigtsmæssigt værktøj til at beskrive ændringer i kondition uafhængigt af ændringer i vægt samt beskrive konditionsniveauet i en given population uafhængigt af fedmeforekomst. Samtidigt er det en værdi der er nem at forklare for almindelige mennesker: "Dette er det kondital du ville have, såremt du var normalvægtig.
Note: Principperne for Kondital ved index 23 fik tilbage i 2008 faglig opbakning fra professor Bengt Saltin fra Center for Muskelforskning på Rigshospitalet.
Skrevet af Morten Zacho, cand. scient.